Vil du ha' en god historie
Connie Olsen

Uddannet korrespondent, rejseleder i Italien. Historiefortæller siden 1997.

Fortæller med indlevelse og billedligt både til store og små, unge og ældre og har et vidtspændende repertoire på ca. 300 historier og eventyr; fra folkeeventyr over græske og nordiske myter til moderne eventyr fra nær og fjern - kendte såvel som ukendte historier.

Medstifter af Odense Fortællekreds i 1997. Medlem af bestyrelsen de første 7 år.

Har fortalt historier og eventyr over det meste af landet - på teaterscener i Odense, København og Århus samt ved nationale fortællefestivaler og er flittig gæst på børnehospital, biblioteker, skoler, institutioner m.v.

222 af mine fortællinger blev sendt som fast indslag i DR Radio Fyns søndagsprogrammer over en periode på ca. 4 år.

Fortæller mest på dansk (og lidt på engelsk og tysk).

Det korteste eventyr varer 3 minutter og det længste varer ca. 1½ time.